Supermarkedskæden Fakta bevæger sig som de første ind på de digitale potentialer der findes i de fysiske butikker.

Dette gøres ved hjælp af iBeacons, som gør det muligt at sende data til smartphones baseret på hvor tæt man befinder sig på en Beacon-sender. Denne teknologi skal fungerer som bindeled mellem de forskellige kanaler, så som fysisk butik og smartphones.

Advice Digital har udviklet en løsning som bygger oven på Faktas eksisterende app, Mit Fakta. En app mange mennesker har hentet ned på deres smartphone, men som de ikke rigtig gør brug af.

Sådan fungerer konceptet

Ved hjælp af de to elementer, IBeacons og Fakta’s applikation kan konceptet “kalde på én”, når der trædes ind i en Fakta butik. Den lokale beacon registrerer forbrugeren og kan dermed sende push-beskeder, som dukker op på den låste forsideskærm på smartphonen – uden nødvendigvis at have været aktiveret af nogen først.

Når der swipes væk fra forsideskærmen på smartphonen for at åbne beskeden, kommer man direkte ind på den relevante information eller service, som app’en har push’et, og ikke noget med at starte en app op helt forfra og lede rundt i navigationen. Konceptet går lige til sagen med det samme.

Push-beskeden indeholder forskellige slags information og budskaber, som hjælper med at få en god oplevelse og bedre service ud af besøgene i butikken.

Indsamling af vigtig data

Testen gør det muligt at måle i konkrete tal omhandlende: Hvor mange modtager push-beskeden, hvor mange åbner beskeden og hvor mange af en bestemt vare ender på kassebåndet osv.

Beacon-teknologien hjælper derfor med at lære forbrugeren bedre at kende og videregive timede budskaber. Budskaber som er skræddersyet til den nøjagtige forbruger, og som derfor opfatter det som en venlig og relevant service.

“Vi forsøger hurtigt og nemt at teste nye muligheder af for at undersøge, hvad mulighederne er i fremtiden, hvor kunderne kommer til at være, og hvor fakta skal bevæge sig hen. Vi var derfor glade for Advice Digitals idé til en simpel og enkel test af denne nye teknologi,” fortæller marketingschef i fakta, Heidi Kessler.

Kilde: Advicedigital.dk