Næsten en tredjedel af danskernes køb af tøj, sko og smykker på internettet finder sted i udenlandske netbutikker, og tallet er stigende.

Tøj, sko og smykker er den mest populære nethandelsvarekategori blandt danskerne. Især derfor resultatet fra Foreningens for Dansk Internethandels (FDIH) e-handelsanalyse ærgerlige fakta for de danske detailhandlere og netbutikker. Forbruget af tøj, sko og smykker, tegner sig således for 18 procent af det samlede antal danske e-handler.

Udviklingen afspejler sig ligeledes ved at adskillige udenlandske netbutikker, med Zalando i front, hører til blandt de mest populære e-handelsvirksomheder hos de danske forbrugere.

For mange af de danske netforbrugere er det mindre vigtigt om deres netkøb gøres hos danske netbutikker. En fjerdedel af e-handelsanalysens respondenter svarer således, at de ikke har tænkt over nationaliteten af den netvirksomhed de handlede hos ved deres seneste køb. I stedet lægger danskerne, inden for varekategorien tøj, sko og smykker, vægt på netbutikkens varesortiment, mens prisen er af mindre betydning end tilfældet er inden for andre varekategorier.

Kilde: fdih.dk og detailfolk.dk