På Retails Big Show viste MasterCard deres nyeste version af software, der ved hjælp af data kan finde den mest lukrative placering for en ny butik.

I virkeligheden er det ret simpelt:

  • MasterCard kender alle deres egne kreditkort-transaktioner indenfor et givent område. De ved også hvilke produkttyper eller butikstyper, der har omsætning
  • Fra andre kilder kan man skaffe oplysninger om gennemsnitlige indkomst, huspriser, mængden af trafik og naturligvis også historiske data, der kan vise om indtægten i et område er stigende eller faldende – og så videre
Ved at koble datakilderne er det muligt at visualisere de bedste placeringer for en ny butik af en given type.
 
Det er altid godt at træffe beslutninger med en god mavefornemmelse, men mavefornemmelsen bliver ganske enkelt langt bedre, hvis der også er data bag valget.