Klodens indiskutabelt mest værdifulde brand tilhører for femte år i træk amerikanske Apple ifølge Forbes. Siden sidste år er Apples brandværdi steget med 17 procent til cirka 145 mia. dollars. Med en brandværdi på under det halve, følger i kronologisk rækkefølge Microsoft, Google, Coca Cola og IBM. Alle i øvrigt med en brandværdi, på under det halve af hvad de kan bryste sig af hos Apple.

Verdens sjette mest værdifulde brand besidder detailmastodonterne fra McDonalds ifølge Forbes, ligesom man i sub-toppen også støder på detailvirksomheder som Wal-Mart (20), H&M (33), IKEA (45), Starbucks (52) og ZARA (58). På en 95. plads er danske LEGO desuden placeret, med en brandværdi på 6,2 mia. dollars ifølge Forbes.

Dermed er LEGO bedst placerede danske virksomhed, hvilket stemmer godt overens med Berlingske Business Magasins nylige imageanalyse, hvor klodsgiganterne tog sig af førstepladsen. I Berlingske Business Magasins imageanalyse, har 3805 involverede erhvervsledere også rangeret en række detailvirksomheder i den indenlandske sub-top. Dette gælder eksempelvis ECCO, der efter at være gået to pladser frem siden sidste år, er placeret som nummer otte. Et endnu større spring har REMA 1000 taget. De er således, efter at være sprunget 20 pladser frem, placeret som nummer tolv i år.

Kilde: www.forbes.com og www.detailfolk.dk