Detailhandlere er så småt begyndt at se nærmere på digital integration. Der kommer flere og flere tablets, skærme, touch-skærme og andre devices ind i butikkerne, og det er der mange gode grunde til.

For eksempel kan man hjælpe de kunder, der ikke finder netop den vare, de kom efter, så de kan gennemse hele sortimentet online og i god ro og mag – mens ekspedienten kan hjælpe kunder, der har brug for personlig betjening.

 

 

 

 

Den tablet, du ser på billedet, er fra Jack & Jones i Kolding Storcenter. Butikken er et af de bedste eksempler på digital integration i Danmark. Den er inddelt i områder efter brand, og hvert område har sin egen måde at håndtere digital integration på – i tråd med det brand, man finder i netop det område i butikken.