De små butikker er ikke klar til de nye kontaktløse Dankort. Det har en iværksætter et modsvar til.

Iværksætter Erik Hougaard vil lancere en ny betalingsform, som han kalder Mobilbetaling 2.0. Den nye model skal være med til at ændre omkostningsniveauet i forbindelse med betaling i detailbranchen.

”Jeg ville skabe en forretningsmodel, hvor transaktionerne gennemføres uden omkostninger for forretning og forbruger. Det er en sund øvelse at fjerne den mest oplagte indtægtskilde og skabe en model, der fungerer uden,” forklarer iværksætter Erik Hougaard og fortsætter:

”Prisen for transaktionerne vil helt naturligt komme under pres over tid.”

Gnidningsfrie transaktioner er vejen frem

Man skal tænke over, hvad forbrugerne ønsker og derved opnå deres loyalitet. Det er nøglen til fremtidens forbrugere.

”Forbrugerne har i en årrække været længere fremme end butikkerne med hensyn brugen af teknologi og mobile betalingsmuligheder,” udtaler trendforsker og adm. direktør i pej gruppen, Louise Byg Kongsholm. Hun fortsætter:

”Nu tager butikkerne for alvor mulighederne til sig, og det går stærkt med at udvikle nye løsninger, der gør transaktioner så gnidningsfrie som overhovedet muligt.”

Flere mobile betalinger på vej

Der er dog stor konkurrence på markedet med hurtige betalingsformer. Det er populært som aldrig før, at det skal være nemt og bekvemt for forbrugerne at betale for deres varer.

Senest har den netbaserede betalingstjeneste Paypal lanceret en platform, der skaber konkurrence på markedet af mobilebetalingsløsninger. Det skriver Finans.dk.

Via den nye betalingsservice du kan sende anmodninger med et link både over mail, sociale medier eller sms. Når man trykker på linket, kan man betale det pågældende beløb.

Kilde: Detailfolk.dk og Finans.dk