Ikke nok med, at Uber er ved at ændre spillereglerne for taxa-branchen. De er også ved at gøre deres egne chauffører overflødige.

Det måtte jo komme. Ingen ringer efter en taxa om ti år. Man bruger en app til at bestille nærmeste selvkørende bil. Om det så er fra Uber eller fra et taxaselskab er i høj grad op til taxabranchen. De kunne jo vælge at tage kampen op.

I Pittsburgh starter nu en række test med selvkørende biler, der kører fra Uber. I testen har hver bil en “chauffør”, fordi lovgivning kræver det, og chaufføren bruges så også til at diskutere konceptet med kunderne og lave tilfredshedsmålinger.

Læs hele historien om Uber og deres nye Volvo-flåde hos The Verge.